Flere skal tage en erhvervs- eller professionsrettet uddannelse, og færre skal vælge det almene og akademisk orienterede gymnasium, som for mange har været den sikre vej, hvor man ikke behøver at træffe et karrierevalg som 16-årig.
Sådan lyder nogle af begrundelserne for, at et flertal i Folketinget i februar i år besluttede at oprette en ny og mere praktisk orienteret gymnasial uddannelse ved navn epx. Som udgangspunkt varer den to år, men den kan udvides med en etårig overbygning, som giver adgang til professionsuddannelser til eksempelvis sygeplejerske, pædagog og lærer. Vil man videre på universitet, skal der suppleres med ekstra fag.
Den nye uddannelse er som udgangspunkt en god idé, mener Ane Qvortrup, der er professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet.
– Mange vælger gymnasiet, fordi den blandt de unge tillægges højere værdi, og fordi det holder mulighederne åbne. Det er derfor en god ide at tilbyde en uddannelse, som er ligestillet med gymnasiet og ikke lukker for mulighederne, siger hun.
Lær af norske erfaringer
Reformen træder i kraft i 2030, og i uddannelsesverdenen er man i fuld gang med at forberede den. I den proces er det en god idé at kigge til de andre nordiske lande – især Norge, som allerede har et system, som minder om det, der er på vej i Danmark.
Her kan unge efter grundskolen fortsætte på videregående skole, som svarer til det almene gymnasium i Danmark. Alternativt kan de vælge en erhvervsfaglig videregående uddannelse, som varer fire år delt op i to dele på hver to år. Det har stor betydning for, hvor mange der søger de forskellige ungdomsuddannelser. I Norge vælger cirka lige mange unge de to linjer. Til sammenligning vælger kun omkring 20 procent af en dansk ungdomsårgang en erhvervsuddannelse.
Den norske succes fortsætter dog ikke, når det kommer til gennemførsel, for det store optag fører ikke til, at mange flere faktisk gennemfører en erhvervsuddannelse. Mens 14,6 procent af en dansk ungdomsårgang får en erhvervsuddannelse, er det tilsvarende tal i Norge 17,4 procent.
– Mens optaget er langt højere, er gennemførelsesgraden ikke tilsvarende større. Derfor må vi se på, hvad der går godt, og hvad der er gået mindre godt i Norge og lære af det, siger professoren, som har læst godt op på rapporter og analyser af de norske erfaringer.
Skift er kritiske
Der er to hovedårsager til, at mange begynder på den erhvervsfaglige videregående uddannelse, men ender med ikke at blive faglærte. Den ene er frafald, hvor de unge dropper helt ud. Den anden gruppe skifter fra den erhvervsfaglige linje til den akademiske linje efter de første to år. Frafaldet er der flere årsager til, og det handler blandt andet om, hvem der bliver optaget på den erhvervsfaglige retning. Der er et højere antal drenge med minoritetsbaggrund og elever med lavere karakterer. De to grupper har generelt større frafald.
Når det kommer til elever, som skifter, er det på papiret ikke et problem. Det er netop en del af ideen, at det skal kunne lade sig gøre. I praksis fungerer det dog mindre godt.
– Problemet er, at mange skifter uden succes. Skiftet er ikke let, så mange falder fra. Derfor er det relevant at se på, hvad der fører til skiftet. Det er blandt andet, at mange elever mister motivationen for den erhvervsfaglige linje, fordi de ikke kan se en sammenhæng med praksis, forklarer professoren.
Akademiske fag presser motivationen
Motivation hos eleverne på den erhvervsfaglige linje er især udfordret i en række fællesfag, som de har i forholdsvis mange timer sammen med eleverne på den studieforberedende linje. Første år er det over 800 timer, mens det på andet og tredje år er flere end 400 timer. Udover idræt er det fag som norsk, engelsk, samfundsfag og engelsk.
Mange af eleverne på de erhvervsfaglige linjer har svært ved at se relevansen af disse akademiske fag. Og når de ikke lykkes med skiftet til den studieforberedende linje, skyldes det, at undervisningen – trods det at fagene på papiret er ens – har formet sig forskelligt, og at de derfor heller ikke er forberedt på efter to år at skifte til den studieforberedende linje. I den forstand er de fællesfag altså hverken succesfulde for at fastholde på den erhvervsfaglige linje eller for at give eleverne fleksibilitet til at skifte.
– Eleverne er som udgangspunkt interesserede i det fagområde, de har valgt, men den undervisning, de modtager, hjælper dem ikke med at fastholde interessen. Det skal vi prøve at undgå, når vi i Danmark laver vores epx, siger Ane Qvortrup.
Manglende viden fører til frafald
Ane Qvortrup har også undersøgt, hvad der kendetegner linjerne på de norske erhvervsfaglige uddannelser med henholdsvis størst og mindst frafald.
Det største frafald er Restaurant- og matfag, hvor cirka 35 procent falder fra, mens Naturbrug har et frafald på 20 procent.
– Det kendetegner linjen med størst frafald, at eleverne generelt har lave forventninger og ikke ved meget om branchen. Derfor falder mange tidligt fra. Det er samtidig en væsentlig faktor, at der er store problemer med at finde lærepladser, siger Ane Qvortrup og tilføjer, at fagene på linjen også er kendetegnet ved at have forholdsvis lav status, og at elever i gennemsnit har lavere karakterer og er mere sårbare socialt og fagligt.
På linjen med Naturbrug, som har det laveste frafald, ser mange af disse faktorer anderledes ud.
– Eleverne har typisk en bred interesse for fagene, og mange har allerede erfaring, når de begynder på skolen, så der er en særlig identitet omkring det. Samtidig bliver eleverne undervist i små, beskyttede læringsmiljøer, som typisk ligger uden for byerne, forklarer Ane Qvortrup.
Dannelse handler også om værktøj
Erfaringerne fra Norge viser altså, at det kan lykkes at flytte eleverne fra det almene gymnasium. Til gengæld kan vi ikke bare flytte dem direkte over i noget andet.
– Vi skal gøre noget nyt og ikke bare replikere de akademiske fag, for eleverne kan ikke se relevansen, og så falder de fra. I stedet for skal undervisningen have en tættere sammenhæng med praksis, og måske også have en mere undersøgende karakter, foreslår Ane Qvortrup.
Samtidig skal den danske uddannelsesverden måske redefinere dele af den måde, vi opfatter dannelse.
– Dannelse er typisk tænkt som noget, der angår de akademiske fag. Det er noget, man læser sig til, men vi skal også tænke det på andre måder, så det angår andre fag. Dannelse skal også være viden om natur, teknik eller håndværk, siger professoren.
Den samme tilgang gælder den måde, vi ser på studiekompetencer.
– De handler også om værktøj og om at være i stand til problemløsning – også på et praktisk plan, siger hun og tilføjer, at fag som dansk eller historie skal knyttes tættere til de praktiske fag.
– I stedet for alene at læse romaner eller digte, kan man måske også læse om håndværkets og professionernes historie og deres betydning for vores velfærdssamfund, for at signalere den samfundsmæssige værdi af disse områder. Man skal også turde have andre tilgange end de kulturorienterede, siger professoren fra Syddansk Universitet.
