Én visitationssamtale og så begynder man i en virksomhed – få timer om ugen og med opbakning fra en konsulent. Sådan lyder en forsimplet udgave af indsatsen Virksomhedsøvebaner, som Aarhus Kommune tilbyder nogle af de borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet.
Indsatsen er vendt på hovedet, så i stedet for at borgerne bliver afklaret hos Job Aarhus, begynder de efter en visitationssamtale hos en af de virksomheder, kommunen har en aftale med. Under samtalen lægger man en plan for forløbet, så det har et klart formål.
Borgerne bliver ikke kastet ud i et almindeligt job, men møder i tre timer to gange om ugen i op til 13 uger. I de tre timer er op til otte borgere i virksomheden sammen med en konsulent, og de løser opgaver, som er meningsfulde for virksomheden og afstemt efter borgernes behov.
Indsatsen er langt fra for alle, forklarer Maria Stubben Bang, som er afdelingsleder i Center for Fleksjob og Særlige virksomhedsindsatser i Aarhus Kommune, hvor hun har ansvar for virksomhedsøvebaner.
– Vi vil væk fra kassetænkning og giver kun dette tilbud til borgere, som har brug for det. Det er målrettet borgere, som er på kanten af arbejdsmarkedet, hvor vi blandt andet kan afklare, hvad der er i vejen for at komme ind på arbejdsmarkedet, fortæller lederen af afdelingen, der har 22 virksomhedskonsulenter.
Fire ud af ti kommer i job
Virksomhedsøvebanerne har eksisteret i fem år. I begyndelsen var det målrettet borgere, som skulle afklares i forhold til et fleksjob. Nu er det bredt ud, så det blandt andet også rummer unge, som ikke har haft et job og skal lære at begå sig på en arbejdsplads. Det kan også være voksne med psykisk sygdom, som skal afklares, eller voksne, som skal forsøge at finde en vej tilbage til arbejdsmarkedet efter en kraftig stressreaktion eller sygdom.
Indsatsen har gode resultater, fortæller Maria Stubben Bang og understreger, at målgruppen pr. definition ved forløbets start er langt fra arbejdsmarkedet.
Alligevel kommer 43 procent i job efter forløbet. Borgere, som ikke får et job, får til gengæld afklaret og beskrevet deres arbejdsevne, så de kan få den rette forsørgelse. I praksis betyder det ofte, at de bliver visiteret til fleksjob og en mindre del bliver tilkendt førtidspension.
– Vi er en jobrettet indsats, som altid først og fremmest har et mål om at få borgeren videre i job. Men et andet vigtigt mål med indsatsen er at få afklaret de borgere, som ikke kan indgå på det ordinære arbejdsmarked, siger Maria Stubben Bang.
Virksomheder tager socialt ansvar
Aarhus Kommune har aftaler med en række lokale arbejdspladser. Det er dagligvarebutikker som Kvickly, hvor opgaverne blandt andet tæller at fylde op på hylderne. En anden arbejdsplads er den lokale sportsklub AGF, som byder på gartnerarbejde og lettere reparationer. En tredje arbejdsplads er Aarhus Friplejehjem Helheden, hvor opgaverne i høj grad handler om at skabe aktiviteter for beboerne.
Job Aarhus gør en stor indsats for at forventningsafstemme med virksomhederne. De får ikke penge for at have borgere i virksomhedsøvebaner, og de skal tilbyde rigtigt arbejde – ikke bare ligegyldige opgaver.
– Det skal være i kategorien “nice to have”. Opgaverne skal ikke være afgørende for virksomheden, for vi kan ikke være sikre på, at alle er i stand til at møde op hver gang, fortæller Maria Stubben Bang.
Samtidig er der specifikke krav, fordi nogle borgere har særlige udfordringer. Nogle har det eksempelvis svært med støj, så de har brug for at kunne være i lokaler, som er forholdsvis stille.
– Så virksomhederne skal være klar til at tage et socialt ansvar, siger Maria Stubben Bang.
Alle er gode historier
Det sociale ansvar er man klar til at tage på Aarhus Friplejehjem Helheden, fortæller leder Ann Toustrup. Hun har altid gerne villet hjælpe andre og har derfor i sin foreløbigt 30-årige karriere som leder haft mange mennesker i arbejdsprøvning. Det var hende, der henvendte sig, da hun hørte om virksomhedsøvebanerne.
Det er afgørende, at opgaverne er meningsfulde, siger hun.
– Når de deltager i aktiviteterne, er det tydeligt, at det giver mening. Der er brug for dem her, siger lederen, som har stået i spidsen for Helheden i to år.
Lige nu er otte borgere i et forløb på plejehjemmet, hvor de for eksempel maler på sten sammen med beboerne. Om et par dage skal plejehjemmet have en bar, som deltagere i virksomhedsøvebanerne står for at bygge.
Der er flere fordele for alle parter. En af dem er samværet i hverdagen.
– Der bliver dækket nogle sociale behov for både de borgere, der er med i virksomhedsøvebanerne, og for beboere her på plejehjemmet, siger Ann Toustrup.
Øvebanerne har også for nogen ført til job. Fire medarbejdere på Friplejehjem Helheden har været en del af øvebanerne. Derudover er yderligere to i praktik. Det er dog ikke de eneste succeshistorier, understreger Ann Toustrup.
– Alle, som har været her, er gode historier, for de bliver mere afklarede og finder måske ud af, at det ikke er her, de skal arbejde, siger hun og fortsætter:
– Nogen finder ud af, at de har nogle særlige evner. Det gælder for eksempel en af dem, der er ansat nu. Hun er af tyrkisk oprindelse og er bare et godt match til vores ikke-etnisk danske beboere. De har en særlig forbindelse, siger Ann Toustrup.
Det lykkes ikke for alle
Selvom der er masser af gode erfaringer med virksomhedsøvebanerne, er der i sagens natur udfordringer. En af dem er kompleksiteten i borgernes problemer, forklarer Maria Stubben Bang.
– Der er alt muligt på spil, og vi kan ikke lykkes med alle, uanset hvad vi gør, fortæller hun.
Endnu en udfordring er, at det er mere oplagt for nogle virksomheder end for andre at have denne type praktikanter.
– Vi arbejder på at få en større bredde blandt virksomhederne. For eksempel har vi haft svært ved at finde nogen i it-branchen, som nogle borgere ellers har efterspurgt. Men det er faktisk lykkedes nu med to virksomheder, der godt nok kan have lidt færre praktikanter, end de andre virksomheder, siger Maria Stubben Bang.
Skal det fungere for arbejdspladsen og borgerne, skal en række forudsætninger være på plads, siger Ann Toustrup fra Aarhus Friplejehjem Helheden.
– Som leder skal man udtrykke, at det her vil vi virkelig, for ellers lykkes det ikke, siger hun og tilføjer, at også de fysiske rammer skal være på plads, så arbejdspladsen for eksempel kan stille et lokale til rådighed, hvor borgerne i øvebanen kan være og have deres ting.
Samtidig handler meget om relationer.
– Relationerne til konsulenterne fra Job Aarhus er afgørende. Vi skal have forståelse for hinanden for, at det fungerer, siger plejehjemslederen.
