Med akronymet NEET, der står for Not in Education, Employment, or Training, som bagvæg, har jeg besluttet mig for at høre nærmere om denne færøske ungdomsgruppe, som Pætur Zachariasson og Firouz Gaini også forsker i. Særlig er jeg interesseret i, om NEET-unge er særlig udsatte i små samfund som Færøerne, set i forhold til Kontinental Europa.
Rod i tilværelsen
– Ambitioner bliver nærmest et fremmedord. Der var nok engang en drøm, men den synes nedsunken mellem udfordringer, der kom hen ad vejen, siger Magni, når jeg spørger ind til en nærmere afgrænsning af udtrykket.
Med udgangspunkt i betænkningen Megna títt lív, Styr dit liv, er Magni leder for projektet, der har etableret sig under navnet RÓWT, der afdækkende hentyder til roden i en rodet tilværelse.
– Målgruppen er voksne unge, der har psykiske og sociale udfordringer, ofte knyttet til rusmidler. Diagnoserne medfører desuden ofte kriminelle handlinger. Feltarbejdet er spændende, da jeg finder det givende og morsomt at møde mennesker, og skabe relationer med folk, der ellers er brodne, broken, eller skeptiske til langsomt at åbne sig, fortæller Magni og uddyber, hvorfor han brugte ordet vilst, vildfaren, i den færøske mediadebat.
Færøske unge, der er faret vild
– Når jeg bruger ordet vilst, kan det deles i to. På den ene side er det en følelse, man går med, og på den anden side er det vores beskrivelse, hvor de ikke nødvendigvis er enige.
Færøerne er et land, der er præget af familie og tætte forbindelser. Vi er sammen med vores folk og bor længe hjemme, hvor man i langt større grad end i vores nabolande synes at holde hånden over en.
Foruden omsorg for ens egne, er situationen også præget af skam. Andre skal ikke hjælpe og se, hvor dårligt det er stedt. En stolthed, der får dig til at afvise den hjælp, der er mulig.
Et præstationssamfund, hvor du skal levere
Færøerne er samtidig et præstationssamfund, hvor vi skal levere for at være. Selvværd, selvforståelse og hvordan samfundet ser dig, knytter sig til dette. Der er tale om unge, som siden de var børn, på forskellig vis har fumlet rundt i livet, gået på flere skoler, uden fritidsaktiviteter og omsorgspersoner, de kan se op til.
Nu vil de selv regulere deres sjæletilstand, og udvikler usunde mønstre, der bringer normalsamfundet på endnu større afstand.
Så med ordet vilst mener jeg et ungt menneske, der lever ret tilfældigt fra dag til dag, fra indsats til indsats, som uforpligtende løsarbejdere.
Da livet bliver så tilfældigt, er der ikke stor mulighed for at uddanne sig. Udfordringerne bliver større end tanken om en stabil uddannelse.
Hos andre etniciteter end færinger er situationen nok endnu værre, selv om den her i et vist omfang kan være bedre end i landet, de kom fra, hvad angår uddannelse og arbejdsmuligheder.
Når det er sagt, så er det mange, langt de fleste unge, der har det godt. Men der bliver flere og flere, med stadig større udfordringer, der knytter an til observationer af en stresset ungdom, sociale medier, usunde idealer og så videre. Forsknings- og diskussionsfeltet er meget bredt, afslutter Magni Højgaard.
De stærke familier hersker i udkantsområderne
Firouz Gaini, der underviser og forsker i ungdomsspørgsmål ved det Færøske Universitet, bidrog i 2019 til en nordisk rapport om NEET, ”Enabling vulnerable youth in rural areas not in education, employment or training” (red Anna Karlsdóttir Nordregio Report 2019:8).
På side 50 efterlyser Firouz viden om marginaliseret ungdom på Færøerne:
– It is vital to improve our understanding of the situation of young people and to develop sustainable interventions that lead to the reduction of marginalized youth without jobs or education in the Faroes. In a small-scale, socially transparent and family-oriented society like the Faroes, it might feel especially uncomfortable to be one of the few outsiders without a job in the ‘good times’. A person may feel unwillingly exposed as they observe the progress of the majority group.
– Vi mangler nok viden om denne gruppe på Færøerne, blandt andet fordi den er ret usynlig, de er nok ikke alle registreret hos Arbejdsformidlingen eller andre steder i det offentlige system, siger Firouz Gaini og tilføjer:
– Jeg regner med, at det dog kan gå begge veje i udkantsområder. Hvis du har et familienetværk og et stabilt hjem, for eksempel hos forældrene, så kan du klare dig rimelig godt, med uformelt og muligvis direkte sort arbejde og forefaldende småopgaver og gratis mad. Men hvis du i større grad er marginaliseret, uden et netværk, så er det sandsynligvis hårdere at overleve netop i udkantsområderne end i de større samfund, hvor flere tilbud og tjenester er til rådighed for marginaliserede unge.
Fravalg af skole er et socialt fænomen
– Det faktum, at en elev vælger skolen fra, non-attendance, er mit forskningsfelt, siger Pætur Zachariasson på Universitetet i Torshavn.
– Mit Ph.D.-projekt er et forsøg på at belyse fravalg af skolegang i den færøske folkeskole fra barnets synsvinkel, samtid med at jeg tager højde for de diskursive og materielle forhold omkring barnet selv, siger Pætur, der understreger vinklingen af ordet fravalg af skolegang, der også peger mod skolesystemet som utilstrækkeligt og ikke kun mod barnet og dets forhold.
– Vi har ikke nøjagtige tal eller oplysninger, men på samme måde som i det øvrige Norden, hvor tallene er 5-8%, er der tydelige beviser for, at fravalget af skolegang har været voksende i de sidste år, tilføjer Pætur og fortsætter:
– Jeg ser imidlertid skolefravalg som et socialt fænomen, der i større grad er knyttet til kulturen, som det opstår i, end hos den enkelte, der oplever fravalget. Derfor kan det tænkes, at der er samfund, der har større og mindre skolefravalg end andre. Dog har de nordiske lande det laveste tal for skolefravalg i Europa, hvor tallene er henholdsvis 10-15% for Europa sammenholdt med vores 5-8%, understreger Pætur og tilføjer:
– Når dét er sagt, så er jeg overbevist om, at forholdene hos den marginaliseret ungdom i følsomme udkantssamfund kan spille en betydelig rolle i udviklingen af skolefravalg over længere tid.
Hvis der er noget, der går igen i forskningen af undervisning og det at holde skole, så er det fællesskabet – og i forbindelse med skolefravalg bliver alienationen og marginaliseringen fra netop fællesskabet både relevant og interessant at se nærmere på, siger Pætur Zachariasson, hvis forskningsprojekt har titelen ”Fra fremmedgørelse til deltagelse – en undersøgelse af fravalg og deltagende aktivitet i undervisningsmiljøet på Færøerne.”
