Pilersitsiviit er grønlandsk for “Steder hvor man frembringer noget” – og det er netop en af hovedideerne med de nye produktionsskoleforløb Pilersitsiviit (Pilersitsivik i ental, red.). Med afsæt i en pædagogik, der lægger op til at bruge sin hænder og krop, tilbyder forløbene en håndsrækning til grønlandske unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet og jobmarkedet.
Pilersitsiviit blev til i 2024 som resultat af en politisk beslutning om at opstarte nogle såkaldte “ikke-boglige” forløb for unge i alle Grønlands fem kommuner, forklarer projektleder Kistâra Motzfeldt Vahl. Forløbene er målrettet unge i alderen 16-25, som af den ene eller den anden grund ikke er kommet i gang med uddannelse eller job efter folkeskolen. En stor udfordring for Grønland, hvor cirka 30 procent af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år hverken er i uddannelse eller beskæftigelse
- Flere af de unge kæmper med lav selvtillid og lavt selvværd. I undervisningen i Pilersitsiviit bruges naturen i en helhedsorienteret tilgang til det unge menneske, hvor personlig udvikling vægtes ligeså højt som læring af forskellige håndværk såvel som læring om forskellige job og uddannelsesmuligheder. I Pilersitsiviit lærer de livsfærdigheder og håndværksfaglige egenskaber, som kan gavne dem på deres videre færd, enten på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, forklarer Kistâra Motzfeldt Vahl.
På papiret varer forløbet 10 måneder, men det er muligt at udvide det til 12 eller 20 måneder efter behov.
Det hele værd
Én af dem, der har gået på Pilersitsiviit, er Nuunu M. Larsen. Hun fortæller, at Pilersitsiviit blev det skub i ryggen, der gjorde, at hun kom videre i uddannelsessystemet. I dag går hun på gymnasiet og drømmer om at tage enten en læreruddannelse eller en kontoruddannelse.
- Pilersitsiviit har gjort en stor forskel for mig. Det har været det hele værd at gå der. Det var rart at gå der, og man kunne tale med personalet om, hvordan man havde det og vende sine problemer, fortæller hun.
Nuunu M. Larsen gik ud af folkeskolen i 8. klasse. Hun fortæller, at hun havde det svært dengang:
- Jeg blev meget let frustreret over larm og uro i skolen, og jeg gad ikke lave noget. Jeg tror, det var, da min pubertet var på det højeste. Samtidig var jeg meget lukket og havde svært ved at åbne op omkring mine følelser, og hjemme var det heller ikke nemt.
Efter at have forladt skolen i utide var hun meget derhjemme, før hun fik job på den lokale rejefabrik. Det blev en alvorlig arbejdsulykke, der blev et vendepunkt. Nuunu M. Larsens ringfinger blev fanget på et blad ved båndet med rejer, og fingeren blev revet helt af.
- Det var der, jeg tog en beslutning om, at jeg ville lave noget andet, siger hun.
Hun blev elev på Pilersitsivik i Aasiaat, hvor hun er fra. Hun var nervøs for, om hendes hånd kunne holde til det, men også motiveret for at styrke den. Undervejs i forløbet arbejdede hun på skiftende værksteder med håndarbejde, kunstmaleri og træarbejde.
Efter et år på Pilersitsivik henvendte hun sig på den lokale Majoriaq (vejlednings- og opkvalificeringscenter, red.), og her fandt hun ud af, at hun kunne blive optaget på gymnasiet, selv om hun ikke havde fuldført sin folkeskole. I dag går hun på sidste år på gymnasiet og bliver student til sommer.
- Der har været dage, hvor det var hårdt, og hvor man skal trykke sig selv på maven for at prøve at forstå det, der foregår. Men jeg blev klar over, at jeg måtte tage en beslutning. Jeg måtte tage springet.
Jagt eller sikkerhed til søs
Tilbuddene i Pilersitsiviit varierer fra sted til sted – baseret på de lokale muligheder. Fælles for dem er, at de unge har mulighed for værkstedsundervisning i køkken, træværksted og i et kreativt håndarbejdsværksted. For eksempel har tidligere elever i Narsaq bygget en fangsthytte i fjeldet, som de kan bruge som base, når de for eksempel tager på sæljagt og fisketure. Hytten bruges samtidig som et sted, hvor eleverne kan finde sindsro, så de bedre kan tage imod læring, samtidig med at de også lærer om samarbejde i naturen.
Pilersitsiviit-skolerne findes i fem grønlandske byer, én i hver kommune. De politiske anbefalinger lød på, at kommunerne skulle vælge en by, hvor der i forvejen lå et værksted for unge, som hørte under de lokale jobformidlings-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Majoriaq. Det endte med de fem byer: Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Paamiut og Narsaq. I Aasiaat og Narsaq var der allerede eksisterende værkstedsundervisning. Det nye er, at rammerne for værkstedsundervisningen i de forskellige Pilersitsiviit-skoler er blevet ensrettet pædagogisk og didaktisk, og at der er indført validering af de unges læringsprocesser
De nye Pilersitsiviit-skoler blev oprettet og bemandet i løbet af 2024, og lederne og faglærerne blev sendt på kurser inden for projektbaseret læring og voksenpædagogik og -didaktik og på inspirationsrejse til Danmark, hvor der blev besøgt FGU-skoler med produktionslinjer. I løbet af 2025 har den første gruppe af Pilersitsiviit-elever gennemført deres forløb, siden tilbuddet blev nationalt.
Samarbejde med erhvervsliv og erhvervsuddannelser
De lokale Pilersitsiviit arbejder tæt sammen med det lokale erhvervsliv og de grønlandske erhvervsuddannelser. For eksempel kan Pilersitsiviits elever komme i erhvervspraktik i lokale virksomheder.
Pilersitsivik i Paamiut har etableret et officielt samarbejde med den lokale søfartsskole Imarsiornermik Ilinniarfik – Grønlands maritime center, hvor eleverne på Pilersitsivik kan deltage i nogle af søfartskolens kurser i Søsikkerhed, Hygiejne samt Førstehjælp. Kurserne er meritgivende, hvis de unge efterfølgende ønsker at uddanne sig videre på en maritim erhvervsuddannelse. I Pilersitsiviit er det vigtigt at validere de unges læringsprocesser samt have rutiner for synlig evaluering for at synliggøre den unges læring under forløbet, forklarer projektleder Kistâra Motzfeldt Vahl:
- Det er vigtigt, at de unge selv kan følge deres egen udvikling – og at de får dokumentation, der synliggør for dem, at de har udviklet sig. Derfor er der udviklet nogle valideringsark, som udfyldes i samtale mellem elev og underviserne i Pilersitsiviit.
Evaluering på vej
Departement for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender er i gang med at evaluere implementeringsfasen af Pilersitsiviit, nu hvor skolerne har været i gang et helt skoleår.
- Indtil nu viser erfaringerne, at projekt Pilersitsiviit er gået godt efter det første år, fortæller Kistâra Motzfeldt Vahl.
I løbet af 2024 havde Pilersitsiviit omkring 48 elever, og flere af dem er efter forløbet enten startet på en uddannelse eller kommet i job.
