31 mennesker fra hele Grønland er samlet bag skærmen og lytter opmærksomt, da Grønlands Vejledningsenhed Aqqut en dag i slutningen af november har indbudt til webinar med Tristram Hooley.
Hooley, som til daglig arbejder som leder af International Centre for Guidance Studies ved Derby Universitet i England, er en kæmpe kapacitet på karrierevejledning og NEET – gruppen af unge 15-29-årige, som står uden for uddannelse, beskæftigelse eller oplæring. En gruppe, som udgør en særlig udfordring i Grønland, og derfor er der stor opmærksomhed fra webinarets deltagere, som arbejder med denne gruppe til hverdag.
Stort land med mange udkantsområder
Det er Hooleys første besøg i Grønland, og han har ikke tidligere beskæftiget sig særligt med den grønlandske ungegruppe, så han er lidt forsigtig med at komme med endelige konklusioner, men efter en uge i Grønland har han alligevel gjort sig flere interessante observationer.
- Grønland har nogle særlige forhold, som rejser nogle særlige udfordringer. For eksempel i forhold til landets størrelse, demografi og de mange bygdeområder. Det fører til nogle store udfordringer i adgangen til uddannelser og jobs, og det gør det vanskeligt at implementere en politisk strategi for vejledning, siger han.
Man ved fra forskningen, at udkantsområder ofte har en højere forekomst af unge der falder inden for NEET-gruppen.
- Det kan skyldes faktorer som lavere kvalifikationer, traditionelle kønsroller, en høj forekomst af uformelle jobs eller manglende muligheder, forklarer Hooley.
Det behøver ikke betyde, at Grønland skal gøre alting anderledes end andre lande med unge i NEET-gruppen, for der er masser fælles udfordringer, hvor man kan trække på erfaringerne fra andre lande, understreger Hooley og peger på, at et af de første steder, man burde starte i Grønland, er med at udvikle en strategi for karrierevejledning, som ideelt set skal være livslang.
- Faren ved de europæiske NEET-strategier er, at de altid skubber i retningen af mobilitet. Men det er jo ikke alle, der kan flytte fra deres bygd eller bosted i Grønland. Der er nødt til at være muligheder i bygderne også. Jeg ville gerne se en grønlandsk karrierestrategi, som balancerer med de særlige kulturelle forhold i Grønland, siger han.
En national grønlandsk vejledningsstrategi er på tapetet og forventes udviklet og implementeret om tre år.
Hvem bliver NEET?
Samtidig peger Hooley på, at meget er vundet ved en bedre forebyggelse af, at unge bliver en del af NEET-gruppen. Det kan blandt andet ske ved hjælp af en kortlægning af, hvem der er i risiko for at blive NEET – den såkaldte RONI-score, som står for Risk Of NEET Indicators. Hvis man på forhånd ved, at en elev har nogle af de faktorer i sit liv, der er kendt for at føre til NEET, så kan man lettere sætte ind med en hjælpende hånd tidligt i livet.
- Men bruger man dette værktøj, er det vigtigt, at man anerkender, at RONI ikke fortæller hele historien. En høj RONI-score beskriver kun en risiko, ikke et udfald. Nogle med mange risikofaktorer er måske supermotiverede, gode i skolen og er i stand til at overkomme problemerne uden at blive NEET. Og andre har måske en baggrund uden nogle af risikofaktorerne, men kan alligevel ikke finde ud af, hvad de vil, og ender som en del af NEET-gruppen. Derfor er vi nødt til at udvikle et system, der finder frem til unge, der er i risikogruppen, uanset hvad deres baggrund er, siger Tristram Hooley og peger på, at det særligt er overgangsfaserne i de unge menneskers liv, som skal vies særlig opmærksomhed.
Den gode historie
Kigger man på tallene udelukkende, ser det meget svært ud i Grønland. I 2021 var cirka 30 procent af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år hverken i uddannelse eller beskæftigelse. Over halvdelen af de 25-64-årige har ikke anden uddannelse end folkeskolen.
Men det er vigtigt at huske, at NEET ikke er en persontype, men en status, understreger Hooley.
- Unge kan bevæge sig ind og ud af NEET-gruppen, og den gode historie er, at de fleste, der tilhører gruppen på et tidspunkt i deres liv, ender til sidst med at komme i job og skabe et godt liv for sig selv.
Nogle unge bliver en del af NEET fordi de er ramt af alvorlig sygdom eller er nødt til at passe et sygt familiemedlem, og der kan være et helt reelt behov for ikke at være i uddannelse eller job på det tidspunkt. Derfor er politisk pres eller moralisering ikke svaret, understreger Hooley, men der skal tilbydes støtte, så de unge ikke ender med at være fanget i en svær situation. Man ved fra forskningen, at lange perioder af NEET kan føre til permanent skade. Det kan for eksempel komme til udtryk som dårligere muligheder for at tilegne sig nye kompetencer og højere indkomst.
Ikke mindst derfor er der behov for bedre statistikker i Grønland, der giver et mere nuanceret billede af NEET-gruppen, påpeger han.
- Der er temmelig mange huller i tallene, som gør det vanskeligt at sammenligne med andre lande.
Tallene for NEET-gruppen i Grønland kan for eksempel også dække uformelle aktiviteter – det kan være et ungt menneske, der trænes op til at være fisker og/eller fanger af sine forældre. Og det er helt fint, siger Tristram Hooley:
- Man må ikke presse folk ind en kasse, men skal være åben over for alternative måder at leve på, især dem, der ligger i tråd med kulturelle og samfundsmæssige traditioner.
