23/06/2026

Norden

Demokrati, Digital deltagelse, Livslang læring

NLL på Folkemødet 2026: Demokratisk dannelse i centrum for nordisk dialog

11.–13. juni 2026 deltog NLL i Folkemødet på Bornholm som en del af Nordens telt ‘Sammen om Norden’.

Nicolas Fromsejer and Hugo Wester

NLL’s samarbejdspartner fra Skolverket, Hugo Wester bidrog med erfaringer fra det svenske arbejde med demokratisk dannelse. Billede: Ida-Lina Strang, norden.org

Som medarrangør af arrangementet “Særlige samtaler om demokrati – hvem deltager?” bidrog NLL til at sætte fokus på demokratisk dannelse og deltagelse i et nordisk perspektiv.

Demokratisk dannelse som fælles nordisk anliggende

Arrangementet satte fokus på, hvordan demokratisk dannelse udvikles – og hvem der i praksis får mulighed for at deltage. Samtalen tog udgangspunkt i en forståelse af demokrati som noget, der kræver kontinuerlig læring, engagement og deltagelse.

Hvordan skaber vi stærkere demokratiske fællesskaber? Og hvordan sikrer vi, at flere oplever sig som legitime deltagere i demokratiet? Dette var centrale spørgsmål i dialogen, hvor der blev sat fokus på både barrierer og muligheder for deltagelse.

Erfaringer fra Sverige i dialog med danske perspektiver

NLL’s samarbejdspartner fra Skolverket, Hugo Wester, deltog i samtalen og bidrog med erfaringer fra det svenske arbejde med demokratisk dannelse. I dialog med Nicolas Fromsejer fra Dansk Ungdoms Fællesråd drøftede han blandt andet initiativet Demokratistegen, som understøtter arbejdet med demokratisk kompetenceudvikling i uddannelsessystemet.

Dialogen illustrerede, hvordan arbejdet med demokratisk dannelse på tværs af Norden både rummer fælles udfordringer og forskellige tilgange, der kan inspirere på tværs af landegrænser.

Kunst og dialog som demokratisk metode

Samtalen blev modereret af Per Vers, der med sin tilgang skabte et levende og involverende rum. Arrangementet blev rundet af med en politisk rapsession, hvor centrale pointer fra dialogen blev samlet og formidlet i et kreativt format.

Et fortsat fokus på demokratisk deltagelse

Folkemødet 2026 bekræftede relevansen af at arbejde målrettet med demokratisk dannelse som en del af den livslange læring. For NLL er det centralt at bidrage til, at flere får mulighed for at udvikle de kompetencer, der gør aktiv deltagelse i demokratiet mulig.

Deltagere i arrangementet

Moderator: Per Vers, rapper
Mille Backhausen, bestyrelsesmedlem, SUMH – Ungdomsliv med handicap
Nicolas Fromsejer, medlem af DUFs forretningsudvalg, Dansk Ungdoms Fællesråd
Hugo Wester, undervisningsrådsmedlem, Skolverket (Sverige)
Muneeza Rosendahl, direktør, Foreningen Lige Adgang

Få NLL’s nyhedsbrev

Med NLLs nyhedsbrev får du: Nyeste viden fra NLL som fx policy briefs og rapporter, vigtige nyheder fra de nordiske lande, aktuelle artikler, der går i dybden med feltet på tværs af sektorer, temaer og geografi samt overblik over kommende konferencer, seminarer og events.

Flere nyheder fra NVL

En lärare skriver på whiteboardtavlan framför elever i ett ljust klassrum.

29/06/2026

Island

Regeringen godkänner fortsatt arbete med tydligare ramverk för skolor på gränsen mellan skolnivåer. Regeringen behandlade i början av juni, förslagen från en arbetsgrupp som utrett privatdriven undervisning som befinner sig mellan gymnasie- och högskolenivå.

En kvinna bär ett litet barn i famnen på en solig äng i varmt kvällsljus.

26/06/2026

Island

I juni firades TINNAs tioårsjubileum. TINNAär en insats riktad till ensamstående föräldrar som står utanför arbetsmarknaden och har brottats med långvariga sociala svårigheter. Syftet är att stärka föräldrar i deras föräldraroll, förbättra livsvillkoren för dem och deras barn.

Maria do Carmo Gomes

24/06/2026

Europa

A yearly meeting place to discuss this important issue has been organised by the European Basic Skills Network (EBSN) in Lisbon 17-19 June 2026.

Share This