Det er de centrale spørgsmål i et nyt nordisk projekt, som Nordisk Netværk for Livslang Læring (NLL) er med til at drive.
Bedre redskaber til at forudsige fremtidens behov
Den grønne og digitale omstilling forandrer hurtigt arbejdsmarkedet i hele Norden. Virksomheder og organisationer efterspørger nye kompetencer, men tilgangen til at matche arbejdsstyrke og behov er meget forskellig fra land til land.
Med projektet ”Fremtidens kompetencer – vi bygger bro over kompetencegabet” samles kræfter på tværs af Norden for at skabe fælles viden, dele erfaringer og udvikle bedre redskaber til at forudsige og dække fremtidens kompetencebehov.
Projektet har to hovedspor:
- En analyse af de nordiske landes kompetencematchingssystemer
Analysen skal kortlægge forskelle og ligheder mellem landene og give bud på, hvordan arbejdsmarkedets behov og arbejdstagernes kompetencer kan kobles bedre sammen. - En videndelingsindsats om kompetenceprognoser
Her samles erfaringer om, hvordan vi bedst kan forudsige fremtidens kompetencebehov – herunder ved brug af nye teknologier som kunstig intelligens.
For yderligere information om projektet
Antra Carlsen
Hovedkoordinator, NLL
antr@via.dk
+45 87 55 18 08
Andreas Gravdahl
National koordinator, NLL Norge
andreas.gravdahl@hkdir.no
+47 459 16 939
Fakta om projektet
- Titel: Fremtidens kompetencer – vi bygger bro over kompetencegabet (Future skills – bridging the competence gap)
- Periode: 1. august 2025 – 31. marts 2027
- Projektledelse: Nordisk Netværk for Livslang Læring (NLL)
- Forsknings- og analyseorganisationer:
- Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD)
- VIA University College
- Forskningsstiftelsen Fafo
- Støtte: Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd
Aktiviteter: Analyser, workshops, videndeling, advisory board-møder og en afsluttende konference.



