Projektet ”NEET – kompetenceudvikling og inklusion på Åland, Grønland og Færøerne” skal sikre kompetenceudvikling og inklusion for landenes ungemålgrupper, som betegnes NEET – kort for “Not in Education, Employment or Training”.

I Grønland er det Lene Andersen, specialkonsulent ved Grønlands vejledningsenhed AQQUT, der er projektleder for projektet og har haft til ansvar at sammensætte projektgruppen. Det har hun blandt andet gjort ved at arrangere to møder, hvor alle interessenter, der arbejder med NEET-gruppen i Grønland, blev inviteret.

• Jeg er så glad for, at det er lykkes at sammensætte en super kvalificeret gruppe af mennesker, der har erfaringer fra flere forskellige sider af arbejdet med ungemålgruppen, både vejledning, lovgivning, erhvervsliv og med projektarbejde. Derudover har det været vigtigt for os, at projektdeltagerne kommer fra forskellige geografiske områder i Grønland, og at der er repræsentanter fra forskellige typer af uddannelser, siger hun.

Projektgruppen består af to uddannelsesvejledere fra forskellige uddannelser i Grønland:  Sonja Christensen, som er vejleder på Greenland Business School og Bjørn Bøgh, som er vejleder på GUX (gymnasiet) i Qaqortoq. Selvstyret er repræsenteret ved Bolethe Hammeken, som til dagligt arbejder som specialkonsulenter i Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender. De grønlandske jobformidlings, vejlednings- og opkvalificeringscentre Majoriaq er repræsenteret ved centerchef i Sisimiut Nûno Motzfeldt-Skovgaard, og erhvervslivet er repræsenteret ved uddannelseskonsulent Tanja Knudsen fra fiskerivirksomheden Royal Greenland. Gruppens sidste medlem, Jimmy Hymøller, er tidligere skoleleder, og arbejder i dag med vejlednings- og opkvalificeringsprojektet NUIKI.

Vigtigt for hele samfundet

Ungemålgruppen (NEET) i Grønland er procentvis større end i de øvrige nordiske lande. Selv om det går den rigtige vej, og flere og flere unge tager en uddannelse, er det stadig tæt på 60 procent, der ikke får videreuddannelse efter folkeskolen.

• Mit håb med NEET-projektet er, at de unge, som i dag står uden for uddannelse og arbejde, i højere grad oplever mere fleksibel vejledning i overgangen mellem folkeskole og videre forløb, stærkere opsøgende indsatser og forståelse af deres livssituation – uanset hvor i Grønland, de bor. Samtidig håber jeg, at projektet bidrager til, at flere unge får mod på at tage skridt mod uddannelse, beskæftigelse eller andre meningsfulde fællesskaber, siger Lene Andersen.

Arbejdet med unge i NEET-gruppen er afgørende, ikke kun for den enkelte, men for hele samfundet, tilføjer hun:

• Når unge står uden for uddannelse og arbejde i længere tid, øges risikoen for mistrivsel, marginalisering og sociale problemer. Omvendt ved vi, at tidlig og kvalificeret vejledning kan gøre en afgørende forskel. For mig handler arbejdet med de unge om lige muligheder, håb og fremtidsperspektiver. Det handler om at sikre, at unge i Grønland – uanset baggrund og bopæl – får reelle muligheder for at deltage i samfundet, udvikle deres kompetencer og finde deres plads.

Tage ved lære af hinanden

Jimmy Hymøller, som er en del af den nye projektgruppe, har flere års erfaring med at hjælpe unge fra de grønlandske bygder videre i job eller uddannelse gennem vejlednings- og opkvalificeringsprojektet NUIKI. Men selv om NUIKI har haft god succes med at opspore unge i NEET-gruppen gennem projekter i udvalgte bosteder, så savner han en mere systematisk indsats. En af de store udfordringer, han oplever i arbejdet med de unge i Grønland, er at finde frem til de unge, der har brug for en hjælpende hånd.

• Hvis vi ved, hvem de er, kan vi hurtigere sætte ind med en god vejledning. Ellers risikerer vi, at de får unødige nederlag og i sidste ende bliver stigmatiserede. Det er der, vejledningen skal sætte ind og gøre en forskel – det er helt essentielt. Og vi skal være sikre på, at det sker alle steder i landet, siger han.

Han håber, at NLL-projektet vil give anledning til at de tre lande kan finde frem til måder at hjælpe og støtte hinanden og tage ved lære af hinanden.

• Jeg er spændt på at lære mere om, hvilke initiativer de har i de andre lande, og om de har nogle initiativer til at identificere udsatte unge hurtigt. Jeg håber særligt, at projektet kan bidrage til at styrke vejledningen i Grønland. Det er drivkraften i mit eget arbejde, siger han.

Bjørn Bøgh Eld, som er karrierevejleder på gymnasiet i Qaqortoq, Campus Kujalleq, peger på, at unge grønlændere er påvirket af en række strukturelle udfordringer.

• For det første er sprogsituationen et centralt punkt. Det giver ikke rigtig mening, at folkeskoleforløbet i høj grad er grønlandsksproget, mens gymnasieuddannelsen i praksis ofte bliver overvejende dansk- og engelsksproget. Det skaber et stort sprogligt spring, og min oplevelse anno 2026 er, at mange elever generelt er blevet dårligere og dårligere til dansk, hvilket gør overgangen og det faglige arbejde væsentligt sværere, siger han og peger også på, at der i læreplanerne for gymnasiet kan være et mismatch mellem ambitioner og elevernes forudsætninger:
   
• Jeg håber, projektet kan være med til at adressere de strukturelle udfordringer, som fortsat påvirker elevernes faglige muligheder og trivsel – og som jeg oplever meget tydeligt i hverdagen. Jeg håber især, at vi i projektet kan bidrage med noget, der både er konkret og brugbart i praksis: bedre rammer for vejledning og en mere sammenhængende overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse og videre ud i uddannelse/job.

I løbet af projektperioden vil de tilknyttede fra hvert land mødes i hinandens lande og udveksle erfaringer, første gang bliver i Nuuk til september. Herefter følger møder på Åland og Færøerne.

Mød projektgruppen

Lene Andersen

Specialkonsulent ved Grønlands vejledningsenhed Aqqut og national koordinator for Grønland i NLL

“Med NEET-projektet håber jeg, at flere unge i Grønland vil opleve, at der findes sammenhængende og realistiske veje videre i uddannelse og arbejde. Projektet skal styrke vejledningen og samarbejdet på tværs, så de unge føler sig set, hørt og støttet.”

Bolethe Hammeken

Specialkonsulent, Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

“Mine forventninger til samarbejdet er, at der gives en informativ og udførlig belysning af allerede planlagte, igangværende og gennemførte indsatser. Dette vil kunne bidrage til at identificere områder, hvor nye tiltag kan iværksættes mere effektivt. Derudover forventer jeg at opnå en bredere indsigt i forskellige perspektiver på arbejdet med ungemålgruppen.”

Jimmy Hymøller

Teamleder, NUIKI-projektet

“Jeg håber, vi kan finde måder at hjælpe og støtte hinanden. At vi i fællesskab kan finde frem til modeller, så vi kan rette opmærksomheden mod de unge, der er usikre og ikke ved, hvad de vil, inden de risikerer at blive stigmatiserede.”

Bjørn Bøgh Eld

Lærer og karrierevejleder, Campus Kujalleq

“Jeg håber, at projektet kan være med til at skabe løsninger, der både tager højde for de konkrete udfordringer i overgangene mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, uddannelse og job og giver eleverne bedre muligheder for at lykkes – uden at vi lægger hele ansvaret over på den enkelte elev.”

Tanja Knudsen

Uddannelseskonsulent i Royal Greenland

“Vi håber, at projektet kan styrke vores fælles forståelse af målgruppen og skabe rammerne for et tværfagligt og nordisk samarbejde, hvor vi udvikler indsatser, der reelt giver mening for de unge. Vi håber samtidig, at vi kan trække på og anvende den viden og de erfaringer, der allerede findes, så de processer og initiativer, der sættes i gang, bliver både realistiske og brugbare og skaber konkret værdi for målgruppen. Som virksomhed håber vi desuden, at projektet kan bidrage til at mindske frafald, øge uddannelsesparatheden og åbne muligheder for, at flere unge kan uddannes ind i arbejdsmarkedet.”

Sonja Christensen

Studievejleder, Greenland Business School

“Jeg er meget enig med det, Tanja Knudsen skriver. Det vil være ideelt at inddrage Majoriaq, da de allerede har dette arbejdsområde. De har store erfaringer med den målgruppe, som bliver nævnt i projektet. Jeg overvejer også, hvad der kan gøres yderligere for dem, der kommer fra kysten.”