31 mennesker fra hele Grønland er samlet bag skærmen og lytter opmærksomt, da Grønlands Vejledningsenhed Aqqut en dag i slutningen af november har indbudt til webinar med Tristram Hooley.

Hooley, som til daglig arbejder som leder af International Centre for Guidance Studies ved Derby Universitet i England, er en kæmpe kapacitet på karrierevejledning og NEET – gruppen af unge 15-29-årige, som står uden for uddannelse, beskæftigelse eller oplæring. En gruppe, som udgør en særlig udfordring i Grønland, og derfor er der stor opmærksomhed fra webinarets deltagere, som arbejder med denne gruppe til hverdag.

Stort land med mange udkantsområder

Det er Hooleys første besøg i Grønland, og han har ikke tidligere beskæftiget sig særligt med den grønlandske ungegruppe, så han er lidt forsigtig med at komme med endelige konklusioner, men efter en uge i Grønland har han alligevel gjort sig flere interessante observationer.

Man ved fra forskningen, at udkantsområder ofte har en højere forekomst af unge der falder inden for NEET-gruppen.

Det behøver ikke betyde, at Grønland skal gøre alting anderledes end andre lande med unge i NEET-gruppen, for der er masser fælles udfordringer, hvor man kan trække på erfaringerne fra andre lande, understreger Hooley og peger på, at et af de første steder, man burde starte i Grønland, er med at udvikle en strategi for karrierevejledning, som ideelt set skal være livslang.

En national grønlandsk vejledningsstrategi er på tapetet og forventes udviklet og  implementeret om tre år.

Tristram Hooley og Rie Thomsen tager gruppefoto sammen med medarbejdere fra Aqqut foran et vægmaleri af grønlandske fjelde.
Tristram Hooley var inviteret til Grønland af Grønlands Vejledningsenhed Aqqut – her fotograferet med Aqquts medarbejdere og professor Rie Thomsen. Foto: Aqqut

Hvem bliver NEET?

Samtidig peger Hooley på, at meget er vundet ved en bedre forebyggelse af, at unge bliver en del af NEET-gruppen. Det kan blandt andet ske ved hjælp af en kortlægning af, hvem der er i risiko for at blive NEET – den såkaldte RONI-score, som står for Risk Of NEET Indicators. Hvis man på forhånd ved, at en elev har nogle af de faktorer i sit liv, der er kendt for at føre til NEET, så kan man lettere sætte ind med en hjælpende hånd tidligt i livet.

Tristram Hooley og Pakkutannguaq Larsen står på en båd i Grønland og samtaler med snedækkede bjerge og spejlblankt vand i baggrunden.
Tristram Hooley sammen med turistguide og sprogunderviser Pakkutannguaq Larsen, som delte sin karrierefortælling med forskerne på turen. Foto: Privat

Den gode historie

Kigger man på tallene udelukkende, ser det meget svært ud i Grønland. I 2021 var cirka 30 procent af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år hverken i uddannelse eller beskæftigelse. Over halvdelen af de 25-64-årige har ikke anden uddannelse end folkeskolen.  

Men det er vigtigt at huske, at NEET ikke er en persontype, men en status, understreger Hooley. 

Nogle unge bliver en del af NEET fordi de er ramt af alvorlig sygdom eller er nødt til at passe et sygt familiemedlem, og der kan være et helt reelt behov for ikke at være i uddannelse eller job på det tidspunkt. Derfor er politisk pres eller moralisering ikke svaret, understreger Hooley, men der skal tilbydes støtte, så de unge ikke ender med at være fanget i en svær situation. Man ved fra forskningen, at lange perioder af NEET kan føre til permanent skade. Det kan for eksempel komme til udtryk som dårligere muligheder for at tilegne sig nye kompetencer og højere indkomst.

Ikke mindst derfor er der behov for bedre statistikker i Grønland, der giver et mere nuanceret billede af NEET-gruppen, påpeger han.

Tallene for NEET-gruppen i Grønland kan for eksempel også dække uformelle aktiviteter – det kan være et ungt menneske, der trænes op til at være fisker og/eller fanger af sine forældre. Og det er helt fint, siger Tristram Hooley: