Det årlige folkemøde i Allinge på Bornholm i Danmark er netop afsluttet. Her mødes alle samfundets lag til åben og demokratisk dialog om samfundsrelevante emner.

Et fast indslag på Folkemødet er Nordens Telt, hvor nordiske organisationer og projekter har mulighed for at deltage i fællesnordiske debatter.

Emil Schriver deltog i år på vegne af NLL og netværket for Digital Inklusion i en paneldebat på baggrund af Nordregio-rapporten ’Digital identity for all?’. Her stilles blandt andet spørgsmålet: ’Hvordan skaber vi digitale løsninger, der fungerer for alle – ikke kun for dem, der allerede er med?’.

Rapporten tager udgangspunkt i implementeringen af elektroniske ID’er i henholdsvis Grønland, Åland og Færøerne, og hvad vi kan lære af deres respektive erfaringer med implementeringen af E-ID. Blandt andre gode pointer blev det understreget, hvor vigtigt det er at sikre fleksible løsninger, der har respekt for de lokale forhold.

I Nordens Telt var der tidligere på dagen lørdag sat fokus på ’Migrant mødre i arbejde – kan det gøres nemmere og bedre?’, hvor nordiske eksperter diskuterede det relevante emne ud fra den nylige rapport udarbejdet af Nordens Velfærdscenter.

Nordisk inspiration om digital inklusion: