Voksne danskere er blevet bedre til at læse og regne.

Sådan lyder den opmuntrende konklusion i den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes færdigheder i 31 lande.

– Danmark er gået frem i både læsning og regning, så der er sket noget positivt, siden undersøgelsen blev gennemført første gang for ti år siden, siger Vibeke Jakobsen. Hun er seniorforsker hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – og projektleder for den danske del af PIAAC, som står for Programme for the International Assessment of Adult Competencies og er koordineret af OECD.

Vibeke Jakobsen forklarer, hvorfor en international undersøgelse af voksnes færdigheder er relevant.

– Der er flere og flere dele af livet, hvor man har brug for færdighederne. Det gælder på arbejde, hvor der er en stærk sammenhæng mellem færdighederne, og hvilket job, man har. Men også når man skal deltage som borger i samfundet, er færdighederne vigtige, siger hun og tilføjer, at befolkningens færdigheder også er afgørende for blandt andet landets produktivitet og konkurrenceevne.

De dygtigste er blevet dygtigere

Danmark og Finland er de eneste lande, der har oplevet fremgang i læsning, mens der i otte lande har været fremgang i regnefærdigheder – herunder Finland, Norge og Sverige.

Både de nordiske og de baltiske lande klarer sig generelt godt i undersøgelsen. Alle undtagen Letland ligger over gennemsnittet i de 31 lande, som deltager i PIAAC. Sammenligner man internt mellem de nordiske lande, er det dog knap så munter læsning for danskerne. Selvom deres læse- og regnefærdigheder er steget, ligger danske voksne nemlig lavere end voksne i Norge, Sverige og Finland. Det var i øvrigt også tilfældet for ti år siden.

Samtidig er den danske fremgang målt ud fra et gennemsnit, så det er langt fra alle danskere mellem 16 og 65 år, som er blevet bedre til at læse og regne. Til gengæld er gruppen med de dygtigste blevet større, forklarer Vibeke Jakobsen.

– Det meste kan forklares med, at uddannelsesniveauet er steget. To tredjedele af forbedringen af læsefærdighederne og fire femtedele af forbedringen af regnefærdighederne hænger sammen med en stigning i uddannelsesniveauet, siger hun.

Stor gruppe, der kæmper

I den modsatte ende af spektret er der til gengæld ikke sket den store ændring gennem de seneste ti år.

18 procent af de 16-65-årige har læsefærdigheder på lavt niveau, mens 17 procent har regnefærdigheder på lavt niveau. Ifølge rapporten har man her færdigheder på lavt niveau, betyder det, at man typisk kan læse korte, simple afsnit og udvælge ord blandt to givne alternativer og anvende matematisk viden til at løse enkelte opgaver med ét trin, hvor informationen præsenteres ved hjælp af billeder eller simpelt struktureret information.

Overfører man tallene til hele befolkningen vil det betyde, at cirka 667.000 voksne har læsefærdigheder på lavt niveau, og omkring 620.000 har regnefærdigheder på lavt niveau. En del af dem er gengangere. Samlet set vurderes det, at omkring 550.000 voksne i Danmark både har læse- og regnefærdigheder på lavt niveau.

Selvom der ikke har været en forbedring på denne front, er Vibeke Jakobsen forsigtig med at bruge rapportens resultater til at konkludere, om uddannelsesindsatser, som er rettet mod gruppen med svageste færdigheder, har været gode eller dårlige.

– Vi kan se, at andelen af befolkningen, som læser og regner på et lavt niveau, er stort set uændret. Men det betyder ikke, at de indsatser, der har været, er forfejlede. Vi ved jo ikke, om gruppen ville være vokset, hvis de indsatser ikke havde været der, siger Vibeke Jakobsen.

Fremgang for indvandrere i Danmark

Den generelle forbedring af læse- og regnefærdigheder gælder både for personer med dansk oprindelse og for indvandrere. Det er usædvanligt, og kun Sverige og Finland oplever den samme udvikling. I Danmark er det særligt vestlige indvandrere, som tegner sig for forbedringerne, og i rapporten bliver forbedringen blandt andet forklaret med, at sammensætningen af indvandrergruppen har ændret sig, så flere nu har længere ophold i Danmark. Den sammenhæng understøttes af, at indvandrere, som har boet i Danmark i 20 år, klarer sig bedre end indvandrere, der har boet i landet i ti år. Trods den positive tendens er forskellen mellem indvandrere og personer med dansk oprindelse stadig stor. Når det handler om læsning, er forskellen kun større i fem af de 31 lande i undersøgelsen, mens der i regning kun er to lande, der har større forskelle.

Læs mere om de danske resultater i PIAAC II-undersøgelsen i VIVE’s nationale rapport: Voksne er blevet bedre til at læse og regne – vive.dk